270
by: Max M Rasmussen
@
public

Tiramisu - italiensk lagkage

Tiramisu tak - bare et stykke. - Max M Rasmussen
Opskrift med video - En klassiske italiensk kage, der findes i en del forskellige variationer. Hovedingredienserne er den cremede milde mascarpone ost, der mest smager som en kraftig fløde, og ladyfingers der minder om makroner. Jeg har ikke været så begejstret for den. Tit fordi den smager for meget af kaffe. Da jeg så endelig smagte en jeg elskede smagen af, sørgede jeg for at få gaflet opskriften. Det har jeg aldrig fortrudt. Undtagen ind imellem når jeg er ude at løbe :-s

En dessert du med fordel kan lave dagen før den skal serveres. Den bliver faktisk bedre af at trække natten over.

Ca. 8 portioner

Ingredienser

5 æggeblommer

50 gram flormelis

500 gram mascarpone

1 spsk grand marnier

24 ladyfingers

3 tsk. kakao

4 kopper kaffe - gerne stærk

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommer og flormelis cremet.

Mascarpone og Grand Marnier tilsættes og røres grundigt i. Smag cremen til. Det kan godt være, at der skal et ekstra skvæt Grand Marnier i. Tag gerne et glas selv.

Din creme kan godt blive noget tynd på det her tidspunkt, men det gør ikke noget, den skal nok stivne igen når den kommer på køl, og kagerne suger saft ud af ostecremen.

Hæld noget kaffe op i et lille fladt fad som du kan dyppe ladyfingrene i.

Ladyfingrene dyppes i kaffen. De skal dyppes med bunden nedad, Men dyp dem hurtig, og ca. kun halvt op af dem. Ellers bliver kaffesmagen alt for fremtrædende.

Læg nu skiftevis mascarponecreme, de blødgjorte ladyfingers og et drys siet kakao i lag i en form. Det er som en lagkage hvor ladyfingers er bundene, og mascarponecremen er fyldet.

Slut af med et lag mascarponecreme.

Tiramsu'en stilles koldt i mindst 4 timer.

Inden serveringen, drysses den med siet kakao.

Serveres med et lille glas grand marnier til.

En hel tiramisu - Max M Rasmussen
0
by: Anonymous

Har lavet den flere gange

Som overskriften lyder, har jeg lavet denne pragtfulde dessertkage flere gange, lavede den så her for nylig, men jeg kom 4 blade husblas i mascarponen og den blev endnu bedre. Meget lettere at skære ud og alle synes den var pragtfuld. Mange hilsner fra Jannie
0
by: Anonymous

Til servering. ÆÆÆÆlsker din side!

Jeg overvejer at sætte kanten fra en springform op på et lagkagefad og så bygge Tiramisién op deri. tænker den skal stå og trække natten over i køleskab, og så tage "ringen" af inden servering,drysse med kakao og til sidst pudse kanterne op m Flødeskum / creme. Er det mon en god idé. Jeg synes lasagnefadet er kedeligt, og det måå godt se lidt godt ud.

Til servering. ÆÆÆÆlsker din side!

Jeg tror det vil blive en flot kage - indtil du skærer i den ;-)
0
by: Anonymous

Amaretto

Jeg kan også anbefale at bruge Amaretto for at få mandelsmagen, som jeg synes passer rigtig godt ind sammen med kaffen og osten. Jeg har endnu ikke smagt den med Grand Marnier, så jeg kan ikke selv afgøre hvad der er bedst. Derudover mener jeg du har helt ret i at man skal passe på med at dyppe ladyfingers for meget i kaffen, da de suger helt vildt. Man skal huske, at selvom de stadig føles knasende når man lægger kagen sammen, så blødgøres de mere undervejs.
0
by: Anonymous

Anderledes...

Du anvender ingen hvider til at lette cremen? Er det et bevidst fravalg? Hvis det er, hvad er så din oplevelse med det? Ligeså vil jeg spørge til flormelis i stedet for sukker. Er det fordi det opløses lettere? Eks. Price brødrene vender piskede hvider i cremen af æg sukker og mascarpone. Jeg kan i øvrigt anbefale at anvende Noilly Prat som spiritussen. Giver en frisk smag. /kanø

Anderledes...

Jeg syntes ikke det er nødvendigt med hvider. Cremen er ikke tung som den er. Æggeblommer og likøren gør den noget tyndere. Som regel har jeg mascarpone rester i flere dage, eller jeg laver den dagen før. Så syntes jeg ikke det virker med hvider. Ligesom en citronformage står det og bliver fladt når luften ryger ud af cremen. Hvis du er bekymret for det, så skader det ikke smagen at komme hviderne i. Men så ville jeg spise den med det samme.
0
by: Anonymous

vil sejt

jeg syntes det er så seje opskrifter, og vil seje videoer.
0
by: Anonymous

Tiramisu

Jeg kan se at der bruges mange æg. Har vi ikke salmonella mere. Er det i orden, når de er økologiske. Kan jeg bruge contreau i stedet for grand marnier
0
by: Anonymous

Tiramisu

Der er ikke længere salmonella i danske æg
0
by: Anonymous

Tiramisu

Kan tiramisu tåle at blive frosset?

Tiramisu

Den er megeg egnet til frysning. Bare vent med sidste drys kakao til den er tøet op.
0
by: Anonymous

flødeskum i?

Den tiramisu jeg har smagt var der hvider og flødeskum i cremen. Kunne man evt. komme lidt flødeskum i den creme du laver? vil den blive lidt mere luftig af det? og kan den så stadig fryses og skal der så mere flormelis i? Mvh Linda
0
by: Anonymous

flødeskum i?

Hej Linda Den opskrift jeg bruger er der flødeskum i en 1/4 Mvh Flemming
0
by: Anonymous

Uden alkohol

Kan man lave tiramisu uden alkohol?
0
by: Anonymous

Uden alkohol

Det kan man godt, du skal bare ikke putte nogen former for alkohol/vin i. :D
0
by: Anonymous

Uden alkohol

Jeg lavede engang en børnevenlig tiramisu ved at dyppe lady fingers i cacaomælk i stedet for. Det blev godt.
0
by: Anonymous

Uden alkohol

edder kreativt syntes det lyder som en super-ide.:O)

Uden alkohol

Ja. Cremen bliver bedre af den skarpe alkohol smag. Men brug evt. noget revet appelsinskal i stedet for. Det vil være næsten lige så godt.
0
by: Anonymous

Uden alkohol

Tusind tak for dit svar :)
0
by: Anonymous

Uden alkohol

Beklager at jeg ripper opi en flere år gammel tråd. Man kan give sin spiritus et kort opkog, så forsvinder alkoholen (det fordamper ved 80 grader C ca.), man har ikke den skarpe smag af alkohol, men jeg synes det fungerer fint da vi har en i familien der tager antabus.
0
by: Anonymous

Rækkefølge

Starter du med cremen eller lady fingers? Og hvor mange lag?

Rækkefølge

Jeg viser det i videoen :-) Det er vist den nemmeste måde at se det på.
0
by: Anonymous

Svampet

Hej Er der nogle der kan give mig en forklaring på hvorfor mine ladysfinger bliver en smule svampet. Jeg har dyppet dem i kaffe og lavet kagen og så stod den 2 dage og trak og 2 dage fryseren og blev taget ud dagen før vi skulle bruge den og der synes vi at de var svampet Mvh Flemming
0
by: Anonymous

Svampet

De skal være svampede. - max
0
by: Anonymous

Svampet

Ok tak tror at jeg gjorde noget forkert
0
by: Anonymous

Tiramisu

Du gør en klassisk fejl! Hvad enten det er den ene eller den anden vi/brændevin man tilsætter, skal den ikke i mascarponen. Så bliver den netop slasket og tynd. Den skal i kaffen og suges med op af ladyfingers'ne. Så bliver cremen nemlig perfekt: Æggeblommer pisket med sukker og rørt ud i mascarponen - eventuelt med et strejf af vanilje.
0
by: Anonymous

Tiramisu

Jeg bliver nødt til at bakke op. Det er helt fejl at komme alkoholen i cremen. Den skal sammen med kaffen hældes over ladyfingers'erne. Prøv at bruge den "rigtige" likør Amaretto, som er mandellikør. Så synger englene. Problemet med de andre er, at de let bliver for sprittede. Folk er helt pjattede med min tiramisu. Der skal heller ikke æggehvider i. Hvis man skal synde, så gør det ordentligt tak :-)
0
by: Anonymous

Tiramisu

Jeg har lavet Tiramisu rigtig mange gange og brugt den samme opskrift igen og igen fra brødrene Haarders Italienske køkken.... Sprut i kaffen og dyp ladyfingers heri...husk det skal være Espresso kaffe...Prøv med Marsala der er den rigtige til Tira.... Og endelig...hvider i cremen er med til at gøre den luftig og fantastisk...Jeg laver altid Tira dagen før... Så den den kan trække igennem.... Ellers en fed hjemmeside med masser af gode opskrifter...:-)

Tiramisu

Helt uenig. Det er ikke noget problem. De ladyfingers opsuger fugten uanset om den er i mascarponen. Kommer du ikke alkoholen i cremen så mister den smag, men du får ladyfingers der smager kraftigt af kaffe og alkohol. Jeg kan garantere for at opskriften ikke giver en tynd creme i kagen. Den skal bare stå og trække.
0
by: Anonymous

Tiramisu

hjemmelavede ladyfingers holder 100 % mere end dem man køber. Man for et helt andet bid i kagen som jeg holder meget af. Desuden er det ikke spor svært. Pund til pund kage(sandKage) hvor man dele æggene i hvider og blommer. Æggehviderne piskes og vendes forsigtigt i dejen. Prop dejen i en sprøjtepose og sprøjt dem ud i ønsket størelse. Drys med flormelis bages nænsomt ca. 10 min 180 grader.
0
by: Anonymous

Med et irsk tvist

Jeg har lige lavet min bedste tiramisu! Jeg brugte baileys 2,5 dl. Lidt i espressoen og resten i mascaponen 500 g hvor der også kom de 2 piske æggeblommer med sukker og 1 vendt æggehvide. Lad den står natten over i køleskab. Har aldrig fået en bedere tiramisu😊
0
by: Anonymous

Marsala og andre oste

Laver den selv med Marsala og synes det er suverænt. Eet år var det umuligt at opdrive noget mascarpone og vi brugte en anden flødeost og det smagte vidunderligt. Jeg kan ikke huske hvad det var for en ost og kunne tænke mig at høre om der er andre der har et forslag til en anden ost.
0
by: Anonymous

Marsala og andre oste

Måske alm. dansk flødeost neutral? Bruger den f.eks. til ostelagkage.
0
by: Anonymous

Ladyfingers

I ostekageopskriften og tiramisu bruger du begge steder mascarpone som du også har en opskrift til. Har du en opskrift til Ladyfingers?

Ladyfingers

Jeg plejer at købe dem. Jeg syntes ikke det gør den store forskel på kagens kvalitet, og det er noget bøvl at bage selv. Men jeg skal holde det i baghovedet, og ligge den på hvis jeg finder en opskrift der markant ændrer resultatet.
0
by: Anonymous

Ladyfingers

Italy.dk har en opskrift på ladyfingers. Jeg har dog ikke selv prøvet at lave dem. http://www.italy.dk/mad/tiramisu.htm
0
by: Anonymous

Ladyfingers

Lady Fingers Tilbage 3 æggehvider 65 g sigtet flormelis ½ tsk vanille 3 æggeblommer 35 g hvedemel Æggehviderne piskes meget stive. Flormelis og vanille piskes i lidt efter lidt. Æggeblommerne blandes forsigtigt i dejen. Melet rystes i med piskeriset. Dejen sprøjtes gennem sprøjtepose eller trækkes med teske ud i aflange kager på smørsmurte, melstrøede plader som sættes i forvarmet ovn og bages i 20 min. ved 160°. Dejen kan drysses med en anelse flormelis før bagningen. Pladen afkøles et par minutter før kagerne kan fjernes med en skarp kniv. Lady Fingers bruges mest til desserter, men kan også lægges sammen to og to med smørcreme eller syltetøj.
0
by: Anonymous

Ladyfingers

Kan man erstatte melet i de hjemmelavede Ladyfingers med kartoffelmel? Vi har en glutenallergiker i familien. Jeg bager ofte mine lagkager på kartoffelmel, og tænkte om det kunne gøres her?
0
by: Anonymous

Ladyfingers

Jeg lavede engang tiramisu uden industripordukter. ladyfinger replacement var noget ala en almindelig lagkagebund. Da lady fingersne aligevel søles ind i i kaffe og likør, gør det ingen forskel i sidste ende.
0
by: Anonymous

Ladyfingers

Nemlig har selv brugt lagkage-bunde det virker næsten bedre end ladyfingers.
0
by: Anonymous

Hvad gør jeg forkert?

Hver gang jeg prøver at lave tiramisu, så har jeg det problem, at mine ladyfingers flyder op til overfladen når jeg hat puttet cremen på. Hvilket jo så resulterer i, at de slet ikke er dækket af cremen. Den smager egentlig fint nok, men sidste gang var de slet ikke dækkede, så jeg var faktisk nødt til at lave lidt mere creme for at få dem dækket. Og så er det jo bare heller ikke særlig pænt. Hvad gør jeg forkert?
0
by: Anonymous

Kaster mig ud i det :-)

Jeg kaster mig hermed ud,i kunsten, at lave tiramisu. Mange opskrifter er udsat, men jeg prøver denne. Mange fif er givet her, over en del år :-))) Har taget de fif, jeg synes passede til mig, og nu får vi se, om jeg kan lave en fantastisk kage. Tak til alle jer, der har kommenteret, så jeg kan blive klog på, at lave den bedste tiramisu, til mine gæster fremover. Hilsen den nyankomne til tråden.
0
by: Anonymous

Kaster mig ud i det :-)

har lavet tirami su i 20 år - og ingen alkohol i mascarponen - og så en topkvali mascarpone - ingen æggehvider og ingen vanille - god espressokaffe - så er der gevinst på alle hylder ll - xskipperhus
0
by: Anonymous

Kaster mig ud i det :-)

har lavet tirami su i 20 år - og ingen alkohol i mascarponen - og så en topkvali mascarpone - ingen æggehvider og ingen vanille - god espressokaffe - så er der gevinst på alle hylder ll - xskipperhus
0
by: Anonymous

Mascarpone

Hej Max! Lækker side, som jeg efterhånden bruger som opslagsværk på linje med nogle af mine kogebøger? Jeg står overfor at skulle lave en større portion tiramisu og vil høre om hvor du køber mascarpone henne?
0
by: Anonymous

Mascarpone

Doh! Jeg laver den selv per din anvisning... Tak
0
by: Anonymous

Oste og ladyfingers

Hvor kan man købe den ost henne som du bruger i opskriften? Og hvor kan man købe de ladyfingers henne?:)
0
by: Anonymous

Oste og ladyfingers

I alle større supermarkeder tror jeg. - max
0
by: Anonymous

Kaffe

Er der nogle der har en ide til at om at men kan erstatte kaffe med noget andet, fordi at min kone kan ikke lide kaffe. Mvh Flemming
0
by: Anonymous

Kaffe

Ja, du kan erstatte med jordbærsaft fx. Så bliver den mere sommerlig. Jeg bruger altid kaffe. Istedet for marsala vælger jeg nogengange at bruge bailey- enten den originale eller den med chokolade. Det smager simpelthen fantastisk! Man kan også bruge amaretto eller galliano. Men chokolade bailey vinder i mine øjne :)
0
by: Anonymous

Kaffe

Hvis man ikke kan li kaffe tror jeg man skal lave en anden Desert det er lidt pointen at den skal smage af kaffe
0
by: Anonymous

Tiramisu opfinderrestauranten lukker!

Jeg havde netop fundet en Tiramisu-opskrift her, da jeg får en nyhedsmail om at restauranten, der opfandt Tiramisu, lukker www.lemonde.fr/le-magazine/article/2014/04/11/tiramisu-in-memoriam_4399074_1616923.html Her er opskriften med æggehvider, men uden marsala eller lign. For dem der foretrækker nyhederne på engelsk cooking.excite.co.uk/italian-restaurant-le-beccherie-who-invented-the-tiramisu-to-close-after-75-years-N48722.html
0
by: Anonymous

Tiramisu

Hej er der en som har en opskrifte hvor der ikke skal kaffe og alkohol i, jeg så en gang et program i tv hvor hun lavet en hvis med hindbær tror jeg det var... Glædelig jul til alle
0
by: Anonymous

Tiramisu

Hvis der ikke er kaffe i og der kommer frugt i er den ikke tiramisu men sikker en fin Desert
0
by: Anonymous

Tiramisu

Hej. Prøv Tiramisu med bærsymfoni fra Føtex
0
by: Anonymous

Mega lækker opskrift syntes vi i min familie. Vi taler varmt om den til alle:-)

0
by: Anonymous

Men uden kaffe er det jo netop ikke en tiramisu! Så folkens kig på islagkage eller en anden slags kage istedet for. 

0
by: Anonymous

Hvis du har en lækker opskrift på sprød italiensk Cannoli med fyld