88
by: Max M Rasmussen
@
public

Rabarber trifli

Rabarbertrifli - imens den endnu eksisterede - Max M Rasmussen
Opskrift medc video - Lagkage er godt. En trifli er en afart af lagkage, blot med meget mere fyld. Det er derfor endnu bedre. Trifli er specielt godt med de lidt mere syrlige frugter. Så rabarber er helt perfekt.

Ingredienser

vanille creme

  • ½ liter fløde
  • 150 gram sukker
  • 2 spsk maizena eller mel
  • kornene fra 1 stang vanille
  • 3 æg

rabarberkompot

  • 500 gram rabarber
  • 250 gram sukker

kagen

  • 3 lagkagebunde
  • 6 spsk marmelade (under 1 dl), appelsin, jorder, eller rabarber
  • nogle gode stænk Grand Marnier eller Cointrau
pynt
  • 1/4-1/2 liter piskefløde

Fremgangsmåde: vanille creme

Bland alle ingredienser i en gryde.

Varm op under omrøring indtil cremen er godt tyk. Må godt boble lidt, men ikke koge. (85 grader)

Når den er varm nok, så hæld den i en anden skål så den ikke står og koger videre i den varme gryder. Der gør cremen grynet.

Lad det køle af et par timer inden samling.

Fremgangsmåde: rabarberkompot

Skør roden og toppen af rabarber stilkene.

Skær dem i ca. 5 cm store stykker.

Skyl dem fri for jord.

Kom rabarber og sukker i en gryde, eller en pande med låg. Jeg foretrækker panden.

Kog dem indtil de er møre. Jeg foretrækker at de ikke er kogt helt ud. Dvs. de skal have deres form, men være bløde at trykke på.

Det tager nok omkring 20 minutters simren under låg.

Lad det køle af et par timer inden samling.

kagen

Læg kagebundene sammen med 2-3 spsk marmelade imellem.

Skær i 1-2 cm store tern.

Stænk med alkoholen, så meget som du har lyst til.

Samling

Kom det halve af kageternene i bunden af en skål.

Kom det halve at rabarberkompotten oven på.

kom det halve af cremen oven på.

Gentag det en gang til så der kommer to lag af den slags.

Det forhindrer at man skal grave alt for meget for at få lidt af det hele.

Stilles i køleren til det skal spises. Kan godt stå 1 eller 2 dage og trække.

Inden serveringen piskes fløden og kommes på som det sidste lag.

Noter

Mange trifli opskrifter bruger makroner. Andre bruger de italienske ladyfingers. Men den klassiske for mig er lagkagebunde med syltetøj imellem.

Du kan sagtens bruge meget mindre sukker. Ned til 100 gram. Men jeg kan nu godt lide den sød :-S

Normalt bager jeg lagkagebunde selv, men til denne opskrift plejer jeg at købe dem. Saften fra rabarberen siver ned i bundene, så man alligevel ikke rigtigt kan smage dem. Så det kan ikke betale sig at gøre alt for meget ud af det.

Du kan også portionsanrette triflien i høje glas. Men min erfaring siger mig at man ikke kan få glas der er store nok :-D

0
by: Anonymous

råcreme

det var da en ordenlig omgang - jeg plejer at holde den hel simpel med råcreme af øko æg (tror jeg bruger din opskrift) og en rabarber kompot.
0
by: Anonymous

Max, du mangler flødeskummen

Du skriver jo selv her: [.kvalimad.dk/opskrifter/kagecreme-konditorcreme ] "Denne creme kan bruges direkte alle steder hvor der skal bruges kagecreme. men hvis du har en opskrift hvor den ikke skal bages, så er det tit godt at tage en portion af denne kagecreme og blande med flødeskum af ½ liter fløde. Den bliver mindre sød og mere luftig. Den variation er godt til frugtsalater, trifli, lagkager, som fyld i vandbakkelser osv."
0
by: Anonymous

uden for sæson

Rabarber er ikke lige sæson... hvad kunnne man bruge istedet?

uden for sæson

Jeg laver den faktisk oftere med friske appelsiner end med rabarber, så det vil være et bud.
0
by: Anonymous

Lækkert istedet for lagkagebunde

jeg plejer at tage omkring 50 g smør, 70 g havregryn, 50 g æblekagerasp, 2 spsk honning og lidt vanillesukker, istedet for lagkagebunde. Det er multo lækkert. Smelt honning og smør på en pande, tilsæt rasp, vanillesukker og havregryn. Rist det hele i 5 min. under omrøring. Lad det hele køle af på bagepapir og hak det når det er stivnet!